Det Skæve Tårn i Pisa
Det skæve tårn i Pisa, en dårlig restaurantoplevelse og til sidst indkvartering på et fedt strandhotel syd for Livorno. Det er i hovedtræk, hvad dagen har stået på idag.
Vi forlod i morges den hyggelige lejlighed i bjergene vest for Firenze for at køre til Pisa. Vi ville gerne se byen og ikke mindst det skæve tårn, og det fik vi også set.
Desværre skal man være 8 år for at komme op i tårnet, så ingen af vores børn var store nok. Tårnet og pladsen var dog alligevel et besøg værd og vi havde også en hyggelig gåtur rundt i midtbyen, der charmemæssigt dog slet ikke kan måle sig med mange af de andre byer i Toscana. Vi parkerede i øvrigt nær togstationen og gik den sidste kilometer ind til pladsen i Pisa, hvor det skæve tårn ligger, men der var faktisk en del pladser tættere på. Bemærk dog at der helt tæt på pladsen kræves speciel tilladelse for at køre ind, så du skal gå de sidste par hundrede meter.
Min smukke datter Aviaja på restaurant i Pisa
Det vrimlede med turister ved det skæve tårn i Pisa og det var tydeligt, at der var mange, som gerne vil gøre forretning tæt på tårnet. Så snart du kommer bare 3-400 meter væk, er der normale tilstande igen 
Desværre faldt vi i en fælde og blev lokket af et tilbud om billig frokost på en restaurant med “the best view of the tower” og fik en meget dårlig madoplevelse, der for fire personer kun var små 300 kr ud af vinduet, men som kunne have været vekslet til en lækker frokost endnu billigere, hvis vi havde ventet 200 meter…
Fra Pisa gik turen til kysten syd for Livorno, som vi var blevet anbefalet af en italiener, der har båd i Livorno. Vi koblede GPS’en fra og kørte efter skiltene mod Marina di Pisa for at fange kystvejen ned til Livorno. Ikke uden bøvl, men vi fandt den til sidst og det var en flot tur både til Livorno og videre sydover, men tak skal du have, hvor var der bare mennesker og biler alle vegne. Det var jo lørdag, så alle italienerne var taget på strandtur for at slippe væk fra varmen og få den kølige vind og et dyp i vandet fra den klippefyldte kyst. Ja, for de fine sandstrande skal du ikke forvente at finde på denne del af Toscanas kyst. Det er klipper og ret barsk badeterræn, hvor man kan soppe mellem stenene, fiske, slikke sol på klipperne eller i bedste fald og hvis vejret arter sig sig, bade fra stenstranden. Men utroligt smukt det er det.
Villa Margherita, Quercianella
Vi stoppede i den lille landsby Quercianella, da den så hyggelig ud og ikke overrendt af turister. Efter at have spurgt et par steder, fandt vi det sidste ledige værelse på Villa Margarita, der er et meget hyggeligt badehotel, som man kan sammenligne med de klassiske badehoteller, vi har i Danmark. Vi betalte 140 Euro for et dobbelværelse med morgenmad og fik sat en ekstra seng ind i værelset, så vi kunne være to voksne med vores to børn på 5 og 7 år.
Villa Margarita er superhyggeligt og ligger fantastisk direkte til vandet i Quercianella på en lille blind vej. Du ser ikke andet end vand, den hyggelige have og det smukke, smukke poolområde, når du kigger ud fra hotellets restaurant og flere af værelserne har den samme udsigt. Så heldige var vi ikke. Vi skulle stikke hovedet ud og kigge til venstre for at se vandet, men værelset var ganske glimrende med eget badeværelse og i øvrigt flot møbleret.
Udsigt fra Villa Margherita, Quercianella
Ungerne hyggede sig i poolen og på hotellet til trods for at Villa Margarita ikke er et udpræget familiehotel. De fleste af gæsterne var enten par uden børn eller ældre, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Men børn er meget velkomne og vi blev taget godt i mod af både de andre gæster og af personalet, der er meget venligt og serviceminded og endda taler rigtigt godt engelsk
Vi sparede på budgettet ved at købe ind til sandwich og spise på værelset her til aften, men der er 3-4 hyggelige restauranter samt bager, minimarked og en del småbutikker i Quercianella, så der er masser af muligheder. Imorgen skal vi udforske flere af dem…